Tilbake til søkeresultater
previous icon next icon
Vis  kommentarertekstkritiske notervariantnoteralle noter åpne    Tekstkilder    Veiledning
Klikk på sidetall for å se faksimiler    
   
Scen. 2.
Gottfried med en stor Bylt paa Ryggen, hvormed han sætter sig ned. Henrik sætter sig ved den anden Side.
Gottfrid.
Her kommer en stor hob Penge at *springe i disse Dage, som min Herre har skrabet sammen med at giøre Vers, thi han har faaet *Amour i Hovedet, han vil giftes. Jeg skal hen til en Boghandler med disse *u-saalte Vers, som han har giort forgangen Maaned. Folk kand ikke begribe hvordan han kand giøre saa mange Vers udi saa kort Tid. Men de Vers, som vi har giort i fior, kaager vi op igien i Aar, hvilket er oeconomisk nok, thi ellers maatte den poetiske Geyst faae en U-lykke paa sidstningen, og blive gandske udtømmet. Vore *Votumer neden under *Begravelse-Vers forandrer vi dog ikke gierne, og Slutningen bliver, at den Afdøde staar med *Palmer i Hænder, enten han har levet *skikkelig eller som et *Best. Thi det *lader ilde at tale ont om de Døde. Disse Palmer forskaffer os anseelige Foræringer af den Afdødes Arvinger; thi det er saadan *uformoeden og uforvented Glæde for dem at see deres kiære Forældre udi Verset staae med Palmer udi Hænderne, som de veed, at det er gandske uforskyldt, hvorfore de ansee min Herre, som en, der har Hoved-Nøglen til Paradiis; thi han er her det samme, som Paven er i Rom, udi hvis Magt det er at publicere *Paradisiske Rangs-Forordninger, og at give Folk Gang og Sæde udi Himmerig med HelgeneHelgene]Helgene] måske læses Helgcene i A Helgene] måske læses Helgcene i A , som har ladet see en og anden Generositet førend de døde. Arvingerne har derforuden den Trøst der af, at endskiønt de følger i alting deres kiære Forældres Fodspor, saa kand de dog, det u-anseet ved en *liden Anstalt førend de døer, ogsaa komme til at staa med Palmer i |p2vHænderne. Vil nogen sige, at derfor blir man lige salig, enten en Poet roser eller laster en efter eens Død, da maa man viide, at min Herre udi sine Vers *tildømmer ingen Himmerig uden stor og vigtig Aarsag. Han giør ingen Skiøge til en *kydsk Lucretia, ingen Hæst til en *Richelieu, ingen *Varulv til en *Absolon, uden han har stor *Raison dertil, *det er uden man betaler ham derfor.
Henrich.
Det er en forbandet *forslagen Karl, han roser og *kagstryger sin Herre paa eengang.
Gottfrid.
Denne forrige Maaned var os en *feed Maaned, baade paa Bryllupper og Begravelser. Jeg har her en Liste paa alt hvad vi derved har fortient. Hvilken Liste min Herre vil viise sin tilkommende Svigerfar, at han deraf nogenledes kand see hans aarlige Indkomster.
(Tar Listen frem.)
Henrich.
Forrige Maaned var ogsaa en frugtbar Maaned for mig, men paa Ørefigen, previous hit Næsestyver , Natpotter over Hoved; for min Herre paa Had, *Avind og *Suurseende, hvorpaa jeg ogsaa har en Liste, at man deraf kand see vore aarlige Indkomster.
(Gottfred setter sine Briller paa, og læser snøvlende.)
Den 4de Febr. for et Brude-Vers kaldet *Lucretia Rediviva det er den anden kydske Lucretia. 10. *Rdlr. thi hvorvel samme Piige havde været 3 gange *besovet udenlands, levede hun dog meget kydsk her paa Stædet, og kom kun 4re Maaneder for tilig i Barselseng.
Henrich.
Jeg maa ogsaa sætte mine Briller paa og læse: Den 5te dito giort et Stykke, kaldet den Christne *Jøde, hvorfor en Capital af 300. Rdlr. blev min Herre *opsagt.
Gottfred.
Den 8. *dito et Vers kaldet Fruentimmerets Ærekrands, hvorfor en fornemme Dame skikkede min Herre en Sølvdaase, og lod sige, at det skulle ikke blive derved.
Henrich.
Den 9de Dito giort en Comoedie kaldet de 7 onde Aander, hvorfor jeg fik et Ørefigen paa min Herres vegne af en |p3rfornemme Dame; som lod ogsaa sige, at det skulle ikke blive derved.
Gottfr.
Den 11te dito giort Lykønskning til eens *Promotion, hvorudover min Herre blev buddet til Bords, og sat øverst.
Henrich.
Den 12 dito *Raillerie over eens Promotion, hvorudover min Herre fik Had i Stæden for Mad.
Gottfr.
Den 15de dito giort et *Lig-vers over en Møller, kaldet *den Retfærdige Aristides, hvorfor min Herre bekom 6 Tønder Hvedemeel, som var den Salig Mands *sidste Uges extra udi Professionen, førend hand døde.
Henrich.
Den 16 dito giordt en Satire over Møllere, hvorfor jeg, gaaende forbi en Mølle, fik en Skieppe *Kli over Hovedet.
Gottfr.
Den 17 *ejusdem giort et Vers kaldet det Berømmelige *Kandestøber-Laug, hvorfor min Herre af lauget fik 6 Dosin engelske Tallerkener til Skiænk.
Henrich.
Den 18 ejusd. giort et Vers kaldet *den politiske Skiærsliber, hvorudover jeg nær havde bleven tegnet med en Ragekniv i Panden, hvis jeg ikke havde været *desraskere paa Benene.
Gottfr.
Den 21 ejusd. giort et Bryllups Vers til en gammel Mand, som tog en ung Piige, kaldet den med Rosen-Foreenede Lillie, hvorudover vi bleve budne til Bryllup og herlig *tracterede.
Henrich.
Samme Tid trykt et Vers kaldet gamle Mænds Barndom, hvorudover alt dette *smagede i vor Mund som slet intet.
Gottfr.
Den 24 *hujus et Vers kaldet *Jephte Daatter, til en Pige som døde ugift, men havde ladet *gaae *4re a 5. Mødommer af Stabelen i sin Ungdom, hvorudover min Herre fik et Theebord med Kiedel og *Trekpotte til Foræring. Hvem er det, som snakker der? (seer sig om) det maa være min Echo.
Henrich.
Den 25. hujus giort et Vers over en Pige, som ogsaa al|p3vdrig vilde gifte sig, kaldet *det er ikke Guld, alt hvad som glimrer, hvorudover jeg nær havde faaet en ævig Ulykke, og i Steden for en Trekpotte en Natpotte over Hovedet.
Gottfr.
Den 26 ditto giort et Vers kaldet Udenlandsk Reyses Nytte, hvorudover min Herres Broder strax fik *Condition hos en Herre, og blev udvalt til at reyse uden Lands med hans Sønner.
Henrich.
Den 27 ditto giort et Vers, kaldet *den daarlig uden lands Reyse, hvorudover min Herres Broder, som skulde reyse uden Lands med en Herre, *fik i Naade sin Afsked.
Gottfr.
Den 2828]28] A, 28de Dito B 28] A, 28de Dito B giort et Vers, kaldet den ædle Barbeerkonst, hvorudover ingen siden vil tage Penge for at rage ham. Der er min troe een som snakker.
(seer sig om igien, ney det er min Echo.)
Henrich.
*Den samme,samme,]samme,] samme. A, samme B; samme udg 1758 udg1788 Rahbek Boye Liebenberg Martensen SS, Samme, Roos samme,] samme. A, samme B; samme udg 1758 udg1788 Rahbek Boye Liebenberg Martensen SS, Samme, Roos Maaned ut supra giorde min Herre en Comoedie, kaldet det Snaksome Barbeer *Facultet, og har siden den Tid holt det raadeligt at rage sig self.
Gottfr.
Men jeg hører ligesom en snakke, hvad Fanden er det for en Karl, som sidder og mumler der? Hør Kammerat! *hvor skriverhvor skriver]hvor skriver] B, hvorskriver A (ved linjeskift: hvor-skriver)hvor skriver] B, hvorskriver A (ved linjeskift: hvor-skriver) du dig fra?
Henrich.
Ingensteds.
Gottfr.
Du maa *endelig have nogenstæds hiemme?
Henrich.
Ney ingensteds *sikker.
Gottfr.
Est du her fra Byen.
Henrich.
Ney! *Byen er fra mig, thi alle vender mig Ryggen.
Gottfr.
Da est du ilde *skaaren arme Dievel, har du da ingen Venner?
Henrich.
Ikke en Siæl.
Gottfr.
Ey det er underligt, da har jeg fleere Venner, end jeg kand tælle. Men hvad ont har du da giort?
|p4r
Henrich.
Ikke andet, end at jeg tiener hos en god ærlig Mand, som siger *Sanden.
Gottfr.
Det er ingen *Lyde, det er noget, som Folk bør elskes for, Sandhed har altid været en stor Dyd.
Henrich.
Det maa have været i gamle Dage, men nu ikke meer.
Gottfr.
Ey Snak! en Dyd er og bliver en Dyd til Verdens Ende.
Henrich.
Jeg har ogsaa tænkt det samme, men min Ryg siger ney.
Gottfr.
Hvad pokker er det for Snak! kand dindin]din] B, dig A din] B, dig A Ryg tale?
Henrich.
Perfect. Hør Monsieur Ryg er Sandhed en Dyd? Tenkte jeg det ikke vel. Veedst du hvad den svarer?
Gottfr.
Hvad svarer den?
Henrich.
Den siger det skal en Slyngel have sagt.
Gottfr.
Din Ryg maa selv være en Slyngel.
Henrich.
Det kand nok være, men slige *Disputer har jeg jevnlig med min Ryg.
Gottfr.
All den Snak er meget *forblummet.
Henrich.
Det er jo læt at begribe, naar jeg siger at Sandhed er en Dyd, ogog]og] at A B; og Rahbek (fulgt af Boye Liebenberg Martensen Roos), at SS if. SS app sætterfejl for og og] at A B; og Rahbek (fulgt af Boye Liebenberg Martensen Roos), at SS if. SS app sætterfejl for og min Ryg viser guule, blaae, og grønne Stræger, som ere Sandheds Frugter, saa slutter jeg, at det er en Lyde.
Gottfr.
Nu forstaar jeg. Du faar Hug, fordi du siger Sandhed. Jeg har Medlidenhed med dig, det er Synd du skal slaaes derfor.
Henrich.
Men hør *Landsmand! tiener du ikke hos Mag: Rosiflengius?
|p4v
Gottfr.
Jo jeg giør, kiender du ham?
Henrich.
Skulle jeg ikke kiende saadan ypperlig Mand?
Gottfr.
Jeg Takker for de gode Tanker du har om min Herre. Veedst du, at han skal giftes i disse Dage?
Henrich.
Han skal Fanden heller, hvem skal hand have?
Gottfr.
Han skal have *Jeronimi Daatter, som *tilforn var forlovet med een, ved Navn Philemon.
Henrich. (sagte)
*Hillement det er en forbandet *Tidende (høyt) med Philemon?
Gottfr.
Ja Hr. Jeronimus har i Dag opsagt ham sit Løfte, og udvalt min Herre til sin Svigersøn.
Henrich.
Men er det mueligt, at han vil have den Pukkelryggede Verse-Kræmmer til Svigersøn?
Gottfr.
Du skal faae en Ulykke, *dersom du taler saaledes.
Henrich.
Skal jeg faae en Ulykke derfor, saa er jo Sandhed ikke en Dyd som du siger.
Gottfr.
Det er ingen Dyd, at bebreyde et Menniske Legemets Feyl, som det ikke selv er skyld udi.
Henrich.
Ja det er sant nok, jeg beder om Forladelse. Men at tale alvor, er det mueligt, at Monsieur Jeronimus vil give sin Daatter til den *Fuchssvantzer.
Gottfr.
Holt din Mund. Jeg giør ellers en Ulykke paa dig.
Henrich.
Det er dog ikke meget usandt; thi han roser jo alle Folk i fleng for Penge.
Gottfr.
Hvad kommer det dig ved?
|p5r
Henrich.
Jeg siger det kun for at bevise, at Sandhed er ingen Dyd.
Gottfr.
Du faaer nok en Ulykke for din Sandhed engang i Verden.
Henrich.
Og din Herre faaer nok en Ulykke i den anden Verden for sin Løgn og Hykkleri.
(Gottfrid gaar.)
 
 
 
xxx
xxx