|J4v
Act. V. Scen. 1.
Ulysses. Chilian.
Ulysses.
ACh Chilian! nu er den Tiid kommen, at jeg seer mit |J5rkiære Fæderneland igien. Lad os efter de gamle Heldtesde gamle Heldtes]de gamle Heldtes] A, den gamle Heltes B C de gamle Heldtes] A, den gamle Heltes B C Exempel falde ned og kysse paa vor Fæderne-Jord.
(De falder ned og kysser Jorden.)
Chilian reyser sig strax igien.
*
Tvi 
tvi tvi for en Ulycke. Jeg veed icke, hvad slige Ceremonier skal til. Der har en nyelig *kastet sit Vand paa den Sted kand jeg smage.
Tvi tvi tvi for en Ulycke. Jeg veed icke, hvad slige Ceremonier skal til. Der har en nyelig *kastet sit Vand paa den Sted kand jeg smage.Ulysses.
Chilian! nu vil vi begge *forklæde os, og som Pillegriime gaae ind paa Slottet for at overrumple Penelope.
Chilian.
*Det giøres jo icke fornøden Herre; thi har vi været nogle og 30 Aar borte, saa behøver vi icke at omklæde os; tilmed skiøtter jeg icke om at overrumple min Hustrue, thi *hvad Øynene icke seer, giør Hiertet icke Væ.
Ulysses.
Om du tviler om din Hustrues Troeskab, saa tviiler jeg aldeelis icke om Penelopes, paa hvis Dyd og Kydskhed jeg har *alt for stoore *Prøver.
Chilian.
Ja ja Herre! I nogle og tredeve Aar kand skee en hob Forandringer. Men der kommer en Bonde, den kand vi *examinere, om eders Naade saa synes.
Scen: 2.
Ulysses. Chilian. Bonden.
Chilian.
God Dag Landsmand! *er du fra denne Bye, eller er denne Bye fra dig?
Bonden.
Ingen af Deelene; *thi jeg boer endnu i Byenthi jeg boer endnu i Byen]thi jeg boer endnu i Byen] A B C, Liebenberg, Martensen, Brix og Roos udelader alle passagen (se komm.)thi jeg boer endnu i Byen] A B C, Liebenberg, Martensen, Brix og Roos udelader alle passagen (se komm.).
Chilian.
En af Deelene maae det være.
Bonden.
Ney ingen af Deelene; thi jeg boer endnu i Byen; men om jeg maae spørge igien, hører disse lange Buckeskiægge jer til eller hører I Skiæggene til?
Chilian.
Det er jo en gall *Tale-maade.
|J5v
Bonden.
Det er underligt, at du vil begiære, jeg skal føre viis Snack med dig.
Chilian.
Kiender du mig da?
Bonden.
Icke videre end jeg har haft den Ære, at see dig nogle gange udi Kortspill. Du est jo *Kløver-Knægt?
Ulysses.
Denne Bonde er en *forslagen Mand.
Chilian.
Ney Landsmand! Lad os tale Alvor. Har du icke hørt tale om den Trojanske Kriig?
Bonden.
Jo det kommer mig for som en Drøm; Det var vist i den Kriig, hvor du *løb bort af et Slag, og derfor blev hengt.
Chilian.
Var jeg hengt, saa kunde jeg jo icke nu være her.
Bonden.
Jeg tænckte, det var kun din Gienfærd; thi du seer ud i det ringeste, som du havde været hengt.
Chilian.
Ney Landsmand, jeg har aldrig været hengt.
Bonden.
Det er Skade; thi du seer dog ud til at have fortient det. Men hvad ere I for Folck? ere I Geder, Bucke, Mennisker, Sviin eller Æsler? Om ForladelseForladelse]Forladelse] Forladelsc A Forladelse] Forladelsc A jeg spør saa dristig; thi vi Folckvi Folck]vi Folck] A, Folk B C vi Folck] A, Folk B C her i Byen ere nysgierige.
Chilian.
Jeg veed jo Sviin ogog]og] øg A og] øg A Æsler gaaer icke paa to Been.
Bonden.
Jeg meener, om I kunde værevære]være] værc A være] værc A af de to-beenede Æsler.
Ulysses.
Hør Landsmand! driv icke saadan Spot med Fremmede.
Bonden.Bonden.]Bonden.] A (med hævet punktum, dvs. omvendt type)Bonden.] A (med hævet punktum, dvs. omvendt type)
Ere I Fremmede, hvorfor blir I da icke hiemme? Vi har Landstrygere her nock *tilforn. Men med Forlov fra hvilcket Land er I?
|J6r
Chilian.
Vi ere fra et Land, som heeder *Monomotapabrasiliadelphia.
Bonden.
Hvordan Land er det? *heeder det ligedan om Vinteren, naar Dagene ere korte?
Chilian.
Det er et velsignet Land, hvor stegte Sviin gaaer om paa Marcken med Kniv og Gaffel i; hvor stegte Duer flyve i Lufften, og hvor mand faaer en Daler af Øvrigheden for hver Time man sover.
Bonden.
Jeg troer ellers I ere fra *Jylland, eftersom I kand saa brav fortælle Eventyr. Ellers undres mig, at I vilde forlade saadan got Land, for at komme hid, hvor man kand tabe en Daler for hver Time man forsover sig.
Ulysses.
Lad mig tale med Manden alleene, du driver kun Tiden bort med *Giæckerie. Hør Landsmand! Vi ere icke komne til dette Land for at nyde noget got, vi har andre vigtige Ærender. See der har du nogle Penge at *holde dig lystig med.
Bonden med Huen underunder]under] nnder A under] nnder A Armen.
Tack naadige Herrer, jeg vilde ønske, at jeg kunde være deres Velbaarenheder til nogen Tieniste igien.
Ulysses.
Vi forlanger intet uden at du svarer os *skickelig til det, vi spør dig om. Kiender du den Høyadelige Frue Penelope?
Bonden.
Ja mend giør jeg saa. Jeg har arbeydet i hendes Kieristes Huus den heele Uge.
Ulysses.
Hvad Kiereste? hendes Herre er jo icke hiemme, hand er i fremmede Lande.
Bonden.
Ret nock, det er icke hendes Mand jeg meener; thi hand er endnu uden Lands, om hand lever.
Ulysses.
Ja vist lever hand.
|J6v
Bonden.
Da yncker jeg den stackels Herre, hand er vel 16 gange bleven *Hanrey siden hand reyste, men naar man ret eftertæncker det, saa er hand icke at yncke; thi den Narr forlood Kone og Børn for at faae tilbage et *daarligt Qvinde-Menniske ved Navn Helene. Det var vel Umagen værd at reyse ud af Landet for med saa mange stolte Riddere, som vores naadige Keyser har savned siden i adskillige Tilfælde.
Ulysses til Chilian.
Ach Himmel! hvad hører jeg Chilian?
Chilian.
Kiender du ogsaa icke en Qvinde ved Navn Polidore.
Bonden.
Polidore! den Hore?
Chilian.
Ja du siiger, maaskee, saa alleene for Rimets skyld.
Bonden.
Det riimer sig eller icke, saa er det dog sandt. Hun er at yncke den Stackel; thi hun har langt fra icke den Næring nu, som hun havde de første Aar efter hendes Mands Chilians Bortreyse; thi nu er hun *fast gandske ubrugelig.
Chilian.
Da vil det gaae hende ilde; thi hendes Mand Chilian lever icke alleeniste, men vil være her inden faa Dage.
Bonden.
Det vil icke siige meget, om saadan Slyngel lever eller ey; Gid vi kun havde hans Herre Ulysses tilbage, som var Keyserens anden Haand.
Chilian.
Men kiender du icke een ved Navn *Langulafred, som var Chilians Broer?
Bonden.
Jo, men hand har i ti Aar icke været i Byen.
Chilian.
Hvad kand være Aarsag dertil?
BondenBonden]Bonden] Vonden A Bonden] Vonden A .
*Hand har haft Forfald, at hand icke har kundet komme; thi hand blev hengt for 11 Aar siden paa Landet.
|J7r
Chilian.
Tack for good Underretning! *Adiøs.
Scen. 3.
Ulysses. Chilian.
Chilian.
*Har vi icke vel reyst? Herre?
Ulysses.
Ach Chilian! mit Hierte vil bristebriste]briste] brisie A briste] brisie A , naar – – –
(Chilian *løser sin Hat need, og sætter den breed paa Hovedet.)
Har vi icke vel reyst? Herre!
Ulysses.
Hvad skal de *Grimacer betyde?
Chilian.
Jeg var tilfreds det intet betydede; men naar Ulycken er, saa maae mand skicke sig derudi. Enhver maa skicke sig i sin Stand og klæde sig derefter.
Ulysses.
Ach Chilian! Er det nunu]nu] nn A nu] nn A Tiid atat]at] nt A at] nt A skiemte, nu vi ere omspendte med lutter Ulycke?
Chilian.
Jeg skiemter, min Troe, icke; thi jeg sætter min Hat icke saa for Lyst skyld.
Ulysses.
Jeg skal hevne mig over hendes Utroeskab, førend Soel gaaer ned; Hendes Boelere skal døe den skiendeligste Død og hun med. Hvad vil andre stolte Riddere i Verden sige, naar de faaer det at høre.
Chilian.
De kand icke gaae viderevidere]videre] vidcre A videre] vidcre A end de kand siige, vi ere *Handreedere, som sandt er.
Ulysses.
Ingen Ting skal hindre mig i mit Forsæt; ingen UndskyldningUndskyldning]Undskyldning] Undskyidning A Undskyldning] Undskyidning A skal gielde. Hvis hun beraaber sig paa min lange Fraværelse, paa sine blomstrende Ungdoms Aar, som ere sliige Fristelser underkaste, stopper jeg mine Øren til; thi hun maa viide, at hun har beskiemmet icke alleene hendes egen Herre, men en af de største Helte i Ithacien, der |J7vmed sin Seyerrige Arm har ødelagt Asiens største Zierat, jeg meener den ædle og stolte Stad Trojastolte Stad Troja]stolte Stad Troja] A, stolte Troja B C stolte Stad Troja] A, stolte Troja B C .
Chilian.
Men eftersom Herren taler om Penelopes blomstrende Aar, hvor gammel var hun da vi reyste?
Ulysses.
Hun var *ickun 25 Aar gammel; Hun bragte til Verden den adelige *Juncker *Telemachius udi sit Alders 16 Aar, og samme vor Ægteskabs første Grøde og ædle Plante var kun 9 Aar gammel, da vi reyste til Troja.
Chilian.
Ja det er ret nock, 16 og 9 giør 25. Men maatte jeg spørge HerrenHerren]Herren] B C, Herrer A Herren] B C, Herrer A , hvor lenge vi har været borte.
Ulysses.
Udi 36 Aar.
Chilian.
16 og 9 er 25, 25 til 36 giør 61.16 og 9 er 25, 25 til 36 giør 61.]16 og 9 er 25, 25 til 36 giør 61.] A, 16 og 9 er 25, til 36 giøre 61 B C 16 og 9 er 25, 25 til 36 giør 61.] A, 16 og 9 er 25, til 36 giøre 61 B C Ja det er sandt, hun er endnu i sin blomstrende Alder. (til Spectatores) Jeg har sagt forud, at jeg icke vil raisonnere meer udi denne Historie, thi jeg blir gal i Hovedet derover. (til Ulysses) Herre! ingen Ting skal heller hindre mig i mit Forsæt at hevne mig over min Hustrue, der udi sine blomstrende Ungdoms Aar, som ere mange Fristelser underkastedunderkasted]underkasted] undeekasted A underkasted] undeekasted A , har beskiemmed icke alleene sin Hosbond, men ogsaa en extraordinaire Ambassadeur, en Heldt, der af heele Krigshæren blev udvaldt at slaaes udi eene Kamp med den sterckeste Trojaner, som mig siden blev sagt var *Hector selv, men endogsaa i 10 Aar uden Mad og Dricke stoed paa et Sted og hindrede Tilførsel til Byen; thi hvis det icke var skeed havde I andre *med Permission – – –
Ulysses.
*Gack strax bort Chilian og bring hid min kostbarestekostbareste]kostbareste] A, kostbare B C kostbareste] A, kostbare B C Klædning. Jeg vil lade mig see i ald min Herlighed for at jage des større Skreck i mine Fiender.Fiender.]Fiender.] B C, Fiender- A Fiender.] B C, Fiender- A
(Chilian henter i en Hast en skiøn Klædning og en Hat med *Plumager, ifører Ulysses *Kiolen og siger:)
(Løser *Litzerne paa Hatten, og sætter den gandske breed paa Ulysses.)Ulysses.)]Ulysses.)] C, Ulysses. A B Ulysses.)] C, Ulysses. A B
|J8r
Ulysses.
See her du *Tølpel! min Hat er jo gandske nedfalden?
Chilian.
Den skal jo saa være, Herre!
Ulysses.
Chilian! hvis det icke var *i Henseende til din lange troe Tieneste, skulde denne Gierning koste dit Liv. Heft Hatten ret igien.
Chilian.
Et Øyeblick Taalmodighed Herre! Jeg vil hefte min egen op først; thi vil Herren icke bære sin Hat saaledessaaledes]saaledes] faaledes A saaledes] faaledes A , saa vil jeg, min Troe, ey heller bære min.
(Hand hefter først sin op, siden tar fat paa *Ulyssis.)
Jeg troer Fanden sidder i den Hat, saa snart jeg hefter een Ende til, falder den anden Ende ned igien. Ach Herre! lad os bære Hatterne som de vare.
Ulysses.
Chilian.
Ach Herre! Taalmodighed er den Dyd, som herefter meest vil tiene os begge; thi den *ligger nu af alle Dyder meest til Bestillingen. Ach Herre! lad os bære Hattene som de vare for en vis Aarsags skyld.
Ulysses.
Chilian! Jeg *varer dig eengang forfor]for] sor A for] sor A alle, at du icke opirrer mig til Vreede, det skal koste dit Liv.
Chilan.
Ach naadige Herre! jeg giør det, min Troe, icke af Ondskab, men *af Politiske Aarsager; thi jeg tænckte, at naar Folck saae os udi den Tilstand, skulde de desmeer bevæges til at tage vor Parti, og hevne vor Uret. Men jeg vil efterleve Herrens Villie.
(Hefter paa Hatten igien.)igien.)]igien.)] igien) A igien.)] igien) A
Ach Herre! Lad os dog bære dem, som de vare; thi – –
Ulysses (træckende paa sin Kaarde.)
Vil din Hund drive Spot med mig?
Chilian (paa Knæ.)
Ach Herre! forlad mig min Dristighed, jeg skal aldrig tale om den *Materie oftere.
|J8v
Ulysses.
*Stat op igien, og *gack strax ufortøved til Byen, og lad Penelope samt hendes Beylere og alle Indbyggerne viide, at jeg er kommen tilbage, og forkynd dem mit blodige Forsæt at hevne den Spot og Skiendsel mit Huus er *vederfaret.
Chilian.
Ach jeg er saa bange, at der møder mig nogen Hund paa Veyen; thi det kand gaae mig som *Acteon, hvilcken, da hand var forvandlet til en Hiort, blev synderreven
af sine egne Hunde. (gaaer bort.)
Scen. 4.
Ulysses alleene.
Hvert Øyeblick synes for mig som et Aar, *saa brænde mine Indvolde af Hevn og Forbittrelse mod min troeløse *Gemahl. Ach! Ach! jeg tænckte, Himmelen nu var bleven træt i at forfølge mig viidere, og at de mange Aars Ulycker og Besværligheder og Suurheder skulde nu forsødesforsødes]forsødes] for sødes A (ved linjeskift)forsødes] for sødes A (ved linjeskift) ved at omfaunes af Penelope, for hvis skyld jeg saa hellig har *i agt taget Kydskheds Lov, for hvis skyld jeg har *stoppet mine Øren mod den gudommelige *Didonis forliebte Sucke, og foragtet hendes kierlige Tilbud. Ach *ihr Götter! hielper mig i min retferdige Hevn. Den heele Stad skal derover svemme i Blood. Først skal jeg opoffre hendes Beylere, derefter hende selv, saa at ingen skal sige: Den stoore Ulysses, som *forstyrrede Troja, dempede *Kiempers Overmood, reddede uskyldige Jomfruer fra Biergtrold og Nisser, *rensede Augiæ Stold, *undertvang de SkioldmøerSkioldmøer]Skioldmøer] C, Skioldmoer A B Skioldmøer] C, Skioldmoer A B , *omkomomkom]omkom] omkomme A B C; omkom udg1788, omkomme SS omkom] omkomme A B C; omkom udg1788, omkomme SS de Sirener, som havde hundrede Hoveder, skal leve det øvrige af sin Tiid med Spot og Skiendsel. Ach ach Penelope!
For slig Utroeskab dig end vilde Dyr bør hade. |
Kand Elskov glemmes, kand denden]den] dcn A den] dcn A døe hos dig saa let? |
Ald Troe og Ærlighed bortsvinde? er det ret |
Din ædle Herre, der saa troefast var og dydig, |
Ja din Ulysses, der har været dig saa lydig, |
*Saa at foragte? saa forandre din Natuur |
For at beskiemme den, der staaet har som Muur, |
|K1rSom haarde Klippe mod ald Fristelse, Ulycke, |
Og som roedfæsted *Eeg, den Storm ey kand oprycke. |
*Hvad Skrift, Historie, hvad Riige, Sted og Land |
Slig stortstort]stort] A B C; sort Liebenberg1870 stort] A B C; sort Liebenberg1870 Forræderie, Utroeskab viise kand. |
Om man fra Østen gaaer til Vesten, nøye søger |
*Opkaster, læser og igiennem-blader Bøger, |
Man paa Utroeskab ey skal finde større Speyl. |
Ved Himlens Bistand dog min Hevn skal ey slaae feyl. |
Thi før skal *mænges Jord, Luft, alle Elementer |
Før Verdens Bygning selv skal løses, gaae i grund, |
Før jeg skal meere see, før jeg skal nogen stund – – – |
Men jeg mercker, at *Morpheus Søvnens Gud og Dødsens Broder sætter sig paa mine Øynebryne; jeg maae derfor begive mig lidt til Hviile, indtil min troe Tiener kommer tilbage.
(Sætter sig ned paa en Stoel at hviile, imidlertiid spilles sagte den Viise: O du gamle Hanrey.)Hanrey.)]Hanrey.)] Hanrey. A Hanrey.)] Hanrey. A
*Scen. ult.
*To Jøder. Ulysses.
1 Jøde.
*Dat ist doch verflucht mit den Comœdianten, nar man laner en Kleidung ud, schicher sie nimmer zu rechter Tyt to rüch, und so most man bien en heel Uuge nach Betaling.
2 Jøde.
*Dat ist wahr Ephraim.*Dat ist wahr Ephraim.]*Dat ist wahr Ephraim.] A (senere i scenen er det 2. Jøde, som hedder Ephraim)*Dat ist wahr Ephraim.] A (senere i scenen er det 2. Jøde, som hedder Ephraim) Men warumb er wi so dull. Aaber see en maal. Dar sitz er, und slaapt mit de schone Roch. Ich dachte es wohl. Das ist unverskamen so mit lante Klær to handelen.
(Gaaer henhen]hen] ben A hen] ben A og rycker Ulysses i Armen.)
*Hær Mussier! Er det Manneer mit solke Klæren zu slaapen.
Ulysses.
Hvem er saa dristig, at hand tør væcke mig op af min Søvn?
2 Jøde.
*Dat bin ich. Mussier kennet wohl Ephraim.
|K1v
Ulysses.
Jeg kiender dig icke, O Ridder!
2 Jøde.Jøde.]Jøde.] Jøde, A Jøde.] Jøde, A
*So kenner ich ham Mussier.
Ulysses.
Jeg er den store Ulysses von Ithacien.
2 Jøde.
*Und ich bin die kleine Jude Ephraim.
Ulysses.
Jeg er den, som har forstyrret den ædle Stad Troja Asiens Zierat og Øyesteen.
2 Jøde.
*Und ich bin en Man wessen Vor-Voders enen]en] A B C; in SS en] A B C; in SS die grosse Stadt Jerusalem gewohnt hebben.
Ulysses.
Jeg er kommen hid for at tage en blodig Hevn af min troløse Gemahl Penelope.
2 Jøde.
*Und ich bin hidkommen um Bezahlung for mine lante Klæer zu fodren. Aber det skal ablaaffen ohne Blut.
Ulysses.
Jeg kand see paa *dit Skiæg, at du est en vandrende Ridder.
2 Jøde.
*All zu viel wandrend disverr! so wohl ich als andre Israels Kinder.
Ulysses.
Siig mig ædle Ridder, hvordan det staaer til i Ithacien.
2 Jøde.
*Møssier ich hebheb]heb] hcb A heb] hcb A kein Tyt, ich muß die Kleidung ut lanen zu ein *Masqverade von Abend.
Ulysses.
Tør du legge Haand paa mit kostbare Legeme? *Pack dig strax fra mig, eller du skal føle Effecten af min Vreede.
2 Jøde.
*Træck ju man ut, oder du skal følen die Effect von Lands Lov und Gerecht.
|K2r
Ulysses.
Ach Himmel! saadant skal hende mig efter 40 Aars Landflygtighed.
(De træcker *Kiolen af ham sigende:)
*Bist du in fyrretive Jahr weg gewesen, so muuß du auch for fyrretiv Jahr bezahlen. Wir wollen strax Reichnung machen. Adiøs so lang.
Ulysses.
Ach Himmel! havde jeg taget mig for at ødelegge alle Jøder i Steden for at gaae til Troja, saa havde mit Herredømme icke saa hastig faaet Ende.
See her man *tvende sneese Aar |
For samme Penge giver, |
Fra Grækenland til Troja gaaer. |
En Dag Mands Alder bliver. |
*Man seet har Kiemper her udi,her udi,]her udi,] her udi A B C; her udi, Rahbek, her udi SS her udi,] her udi A B C; her udi, Rahbek, her udi SS |
Beleyringer og Kriige |
Tog, Jomfrue-Rov og Hexeri, |
Nu et nu andet Riige. |
Nu een der af Fortvilelse |
Sig Livet vil fratage, |
NuNu]Nu] Ru A Nu] Ru A Folk skabt om til Sviin til Træ, |
I Luften gloend Drage. |
Ja det, som meest fornøden er |
For dem som sligt behager, |
En *Harleqvin mand ogsaa seer |
Med Snack der Herskab plager. |
Sligt kaldes Tid fordrive. |
Men man kand af Historien |
Og Hoved-svimled blive. |
Om nogen Tydsk Comœdie |
Her i Broelægger-stræde |
Man bedre mig kand lade see, |
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}
;){kind=link}